Der var en periode, hvor vi var imponeret over, hvor hurtigt, billigt og nemt, man kunne få ens mad, hvor det endda var i store portioner nede i forretningerne.
Det var skønt, at man ikke længere skulle hen at dyrke det hele selv, låne hos andre eller rende i alle mulige specialforretninger, når man trods alt havde det hele lige ved ens side det samme sted.
Man glemte så også bare at tænke over, hvor usundt det var med alle de ting, som der var proppet ned i ens fødevarer, men det gad man ikke lige skænke en tanke som det første.
Vi kører lidt baglæns med vores madvaner
Nu er det derimod blevet et statussymbol, hvis man selv kan dyrke alt det, man skal bruge, for det er for det første virkelig friskt, og så er det godt for miljøet, at man skaffer ens mad på den måde.
Så der er sådan set ikke noget at tabe ved, at man dyrker ens mad på den måde, for det er fordelagtigt for rigtig, rigtig mange parter.
