Første gang der blev brugt fyrværkeri i Danmark var i 1629, da Skanderborg brugte det til at fejre Christian 4.s kroning. I 1709 blev det brugt til at fejre Frederik IV’s og Louise af Storbritanniens bryllup
I 1747 blev der brugt fyrværkeri for at fejre færdiggørelsen af Frederiksborg Slot. Det er blevet brugt som en del af festlighederne lige siden. Ud over nationale helligdage bruges de ofte til at fejre særlige lejligheder som nytårsaften, fødselsdage, jubilæer og sportslige sejre.
Det største fyrværkeri i Danmark er det fyrværkeri, der finder sted i København nytårsaften. Det er en af de mest populære fester i landet og tiltrækker titusinder af tilskuere. Fyrværkeriet varer ca. 15 minutter og omfatter en lang række forskellige typer af fyrværkeri.
Danmark er også hjemsted for flere virksomheder, der producerer fyrværkeri, bl.a. Chr. Ziobro A/S og Star Fireworks A/S. Ziobro er den ældste fyrværkerifirma i verden og blev grundlagt i 1629. Virksomheden producerer en lang række forskellige former for fyrværkeri, herunder raketter, romerlys, miner, springvand og kometer. Star Fireworks er en nyere virksomhed, som blev grundlagt i 2006. Det har specialiseret sig i at producere fyrværkeri i stor skala. Du kan selv finde dit ved fyns største fyrværkeriudsalg.
Hvordan fungerer fyrværkeri?
Grundprincippet bag alt fyrværkeri er forbrænding: en hurtig kemisk reaktion, hvor der opstår varme og lys. For at skabe de levende farver, som vi forbinder med fyrværkeri, anvendes forskellige metaller eller metalsalte. Disse elementer udsender synligt lys, når de opvarmes til glødning; ved at variere den anvendte type element er det muligt at fremstille fyrværkeri i en lang række forskellige farver. Natrium giver f.eks. et gult lys, mens lithium giver et rødt lys.
For at skabe et fyrværkeri blandes først brændstof og oxidationsmiddel sammen. Det mest almindelige brændstof, der anvendes i fyrværkeri, er sortkrudt (en blanding af trækul, svovl og kaliumnitrat); andre brændstoffer som f.eks. aluminium kan dog også anvendes. Oxidationsmidlet er normalt kaliumnitrat, men der kan også anvendes andre forbindelser som f.eks. natriumchlorat.
